Spændingen brydes..

Uuuuha hvor er det godt at have sommerferie!! Der er blevet købt ind til den store guldmedalje, så jeg kan være kreativ hele sommeren - og det er også det jeg har været fanget i hele ugen. Jeg er simpelthen gået i hæklemode, og har fået hæklet alverdens sager, der også nok skal se lyset på bloggen en dag. Med al denne hækling, har jeg helt glemt, at jeg sluttede mit sidste indlæg af med et spændingsmoment, som jeg ikke har fået udløst endnu (jeg tror dog næppe det er noget der har holdt jer vågne de sidste par uger) ;D Men her kommer det: Mit seneste (og største) strikkeprojekt var et tæppe til Clara! Jeg fandt noget lækkert garn på tilbud, som gjorde at jeg tænkte at nu skulle det være nu! Så jeg prøvede at kaste mig ud i at strikke et helt tæppe.. Det var sjovt, hårdt, ømt, udfordrende og meget mere, at holde ud til at strikke det ud i en køre.
Jeg kan godt forstå hvorfor mange vælger at strikke små lapper og sy dem sammen til sidste, for det er virkelig et tungt arbejde til sidst i processen. Resultatet er jeg dog overordentligt godt tilfreds med, og det blev også godkendt med det samme prinsessen kom hjem fra dagplejen! Det har været hendes trofaste svend, når hun har skulle sove, lige siden :-)

Og et fuldt view over tæppet...

Alt i alt tog det nok ca. 3 uger eller en måneds tid at lave tæppet, hvor jeg strikkede lidt on/off om aftenerne, men det kunne nok sagtens gøres hurtigere hvis man var en mere garvet strikker ;-)
Jeg har en drøm om at der, en dag inden vinter, skal ligge et hjemmelavet tæppe i sofaen, som kan varme mine, og Dans, fødder i vinterkulden (et som Clara ikke skal nuppe) - men jeg tror nu nok at jeg vil hækle det, fremfor at strikke det (bare fordi jeg har fundet ud af at det er meget, MEGET sjovere at hækle!), og så tror jeg også det bliver i små bidder i stedet for ud i en køre.
Jeg har fundet lidt inspiration på diverse blogs, bla. Pernilles tæppe i et dejligt moderne look, er jeg faldet helt pladask for, men men... det ville nok tage mig omtrent et halvt år at lave, og koste en halv bondegård. Men man skal aldrig sige aldrig...

Nu vil jeg nyde min fredag aften (sammen med min sovende mand), kan i også nyde jeres - hej!